Kære medlemmer af HPN-foreningen
Vi, fra Bestyrelsen i HPN-foreningen ønsker jer alle og jeres familier en glædelig jul samt et godt nytår. Endnu et år er gået med hastige skridt, og vi nåede dårlig at glimte med øjnene inden december og julestemning kom over os endnu en gang.
Nogle af de ting vi i Bestyrelsen har opnået af større tiltag i det forgangne år, har endelig været at have et fysisk fremmøde til vores patientaften efter en tid med Corona. Det var en kanon aften, hvor vi formåede at favne bredt med en hybrid løsning – fysisk fremmøde eller online. Vi inviterede nogle utrolige spændende foredragsholdere ind hvor der var fokus på fysisk aktivitet og kosten når man er HPN bruger.
Derudover, gav Henning fra Bestyrelsen et oplæg til årets HPN rejse til Malaga. Der var glæde blandt vores medlemmer, at vi endelig kunne komme ud af landet og ned til Sydens sol. Det har været en kæmpe oplevelse for dem som var afsted. Alle fik skabt netværk på kryds og tværs, nye som gamle rejsevenner. En vigtig key-takeaway var at en af vores medlemmer prøvede at ”leve” med pumpe og rygsæk, hvilket simpelthen var lykkerus for vores medlem og dennes partner.
Endvidere har vi haft vores patienteftermiddage på Rigshospitalet, hvilket vi nyder at gøre. Her møder vi både nye HPN-patienter og erfarne patienter. Vi får talt sammen, lyttet, skabt viden og netværket.
Dog må vi i Bestyrelsen også erkende, at vi ikke har formået at være lige så aktive på vores HPN-hjemmeside som vi gerne vil være, få arrangeret endnu en patientaften osv. Men livet er nu en gang som det er når vi i bestyrelsen er frivillige, og nogle af os lever med en sygdom som ikke altid giver tilladelse til at smide ekstra mange timer i foreningens arbejde. Derfor er vores juleønske også, at hvis der sidder nogle medlemmer derude og vil tage del i foreningens arbejde, så ræk ud til os og få en snak med os. Kontaktoplysninger kan findes på hjemmesiden eller ræk ud via Facebooksiden Plug’n’play med HPN.
Fra alle os i HPN-Bestyrelsen
Seneste kommentarer