Rejs med HPN

Som medlem af HPN-foreningen kan du deltage i vores rejser. 

Rejser på egen hånd

Det kan sagtens lade sig gøre at rejse med HPN, men kræver planlægning. Start med små ture, f.eks. en weekend og et sted ikke så langt fra dit hjem. Det er ikke kun dig, men også dem du rejser sammen med der skal være trygge. Tal det godt igennem.

Pakketips. Du kan nemt blive i tvivl om hvorvidt du har husket det hele. Det er derfor en god ide at pakke dine ferievarer samtidigt med at du forbereder dagens ernæring derhjemme. Så er der gode chancer for at du husker det hele.

Rejser til udlandet kræver en hel del ekstra forberedelse som er beskrevet nedenfor.

Hjemmesygepleje i sommerhuset

Hvis du har brug for hjemmesygepleje, kan du tale med din faste hjemmesygeplejerske og/eller ringe til den kommune hvor dit sommerhus (eller campingvogn) ligger.

Levering af varer i DK

Du kan sandsynligvis få bragt dine HPN-varer ud til f.eks. sommerhus eller campingvogn. Kontakt dit leveringsfirma, sygehus apotek eller afdeling hvorfra du får HPN varer bragt fra og forhør om muligheder.

Levering af varer til udlandet

Som udgangspunkt skal du selv have din HPN-produkter med når du rejser. Det er ikke muligt/meget omstændigt at få det udleveret i udlandet.
Hvis du får leveret dine HPN varer via et leveringsfirma, kan der være mulighed for levering til udlandet. Kontakt firmaet for yderlig information, herunder hvad det koster.

Flyrejser og forberedelse

Tjekliste – før du rejser

  • Forhåndsgodkendelse hos dig forsikringsselskab: At have tarmsvigt og behov for parenteral ernæring anses af forsikringsselskabet som en kronisk sygdom, så derfor skal du søge forhåndsgodkendelse hos dit forsikringsselskab, før du tager afsted. Forhåndsgodkendelsen kan tidligst søges 2 måneder før afrejse, Godkendelsen sker typisk elektronisk, og hvis du ikke inden for de sidste 2 måneder har modtaget behandling eller ændret på din medicin, så går godkendelsen normalt glat igennem. Er det ikke tilfældet, vil du blive stillet overfor supplerende spørgsmål og der er risiko for at forsikringsselskabet ikke godkender din rejse.

  • Lægebrev: Du skal rekvireres et såkaldt lægebrev der på engelsk fortæller om dit behov for parenteral ernæring og hvad du får. Lægebrevet kan også anvendes, hvis det bliver nødvendigt at søge læge under rejsen. Lægebrevet udarbejdes af din overlæge og du får det ved henvende dig til ambulatoriet. Lægebrevet kan ikke genbruges og skal derfor rekvireres hver gang du rejser til udlandet.

  • Du skal pakke omhyggeligt og det vil være meget svært at skaffe varer apotekervarer eller f.eks. slanger til pumpen, hvis du har glemt noget. Se pakketips i indledningen. Fordel dine HPN-produkter i flere kufferter, også hos dine rejseledsagere.

  • Hvis du bruger kølevarer, skal de pakkes i flamingokasser med tøris. Tal med din leverandør. Hvis du taler godt for din sag, kan det ofte lade sig gøre at få medicinske produkter gratis med flyet.

  • Før du beslutter dig for hotel, skal du sikre dig, at hotellet kan opbevare kølevarerne betryggende. Minibaren på værelset er normalt for lille og ikke tilstrækkelig kold.

  • Tænk også på at jo flere flyskift, jo større risiko er der for at noget går galt. Derfor er direkte fly altid at foretrække.

Tjekliste – under selve rejsen.

  • For alle tilfældes skyld, skal du altid medbringe parenteral ernæring til 1 dags forbrug i din håndbage.

  • Lægebrev og en særlig skrivelse på engelsk der beskriver pumpen, skal placeres sammen med den parenterale ernæring i din håndbagage.

  • Når du passerer security, skal du åbne din rygsæk og ernæring vil normalt blive grundigt undersøgt. Det er derfor en dårlig ide at være koblet til, vent til du har passeret security.

  • Husk dit blå sygesikringskort. Det giver dig, inden for EU, adgang til samme behandling i sundhedsvæsenet som landets lokale borgere.

Tidligere rejser

Tenerife 14. – 21. marts 2018
10 deltagere

Tenerife 17. – 24. marts 2019
9 deltagere

Athen 5. – 12. oktober 2019
14 deltagere

På turen var der også besøg hos Micrel

 

 

 

Ø-tur til Læsø 7.-11. oktober 2020
15 deltagere

 

Sønderjylland 10. – 15. september 2021
15 deltagere

Pakkerejse til Torremolinos, Spanien, 2.-9. oktober 2022
14 deltagere

Se rejseoplægget her:

Kreta 29. september – 7. oktober 2023
16 deltagere

Se rejseprogrammet her:

Mallorca 28. september – 5. oktober 2024
20 deltagere

 

Mallorca 27. september – 4. oktober 2025
17 deltagere

 

Hvad siger tidligere deltagere

Rejser med HPN foreningen

Det kan være uoverskueligt og utrygt at rejse med sin parenterale ernæring, især hvis du er ny HPN-patient. Rejser med HPN Foreningen skal mindske dine bekymringer, og nedbryde alle de barrierer du ser når du er på egen hånd.

Sammen med HPN-foreningen kan du rejse trygt med din hjemmeparenterale ernæring. Deltagelse på udenlandsrejserne forudsætter at du er medlem af HPN Foreningen og at du kan klare dig selv eller selv tager en pårørende/hjælper med.

Vi forsøger altid at have en rutineret specialsygeplejerske med på rejsen.

Indtil videre har vi, på alle udlandsrejser, haft er rutineret specialsygeplejeske med. Sygeplejersken medvirker i høj grad til tryghed på rejsen. Sygeplejersken giver råd og vejledning og kan også hjælpe med til- og frakobling hvis der skulle være behov og det.

Sygeplejersken har ikke ansvaret for dit helbred på turen, du rejser altid på eget ansvar.

Det er bidrag fra fonde, virksomheder og private, der gør det muligt at have en sygeplejerske med på rejsen. Sygeplejerskens deltagelse gør det derfor ikke dyrere for dig at være med.

Det giver en kæmpe tryghed at der er sygeplejerske med på rejsen, men det er ikke en forudsætning for at rejsen kan gennemføres.

Hvad er konceptet?

Når vi rejser sammen i HPN-foreningen, er destinationen og alt andet planlagt på forhånd af HPN-foreningens rejseansvarlige. Har du et familiemedlem eller en god ven du vil have med, er de selvfølgelig velkomne. På ferierne er vi turister og vi lægger vægt på varme, pænt og rent hotel tæt på byen og god mad og selvfølgelig hyggeligt samvær. Derudover planlægger vi ture og aktiviteter hvor vi håber at du tager med, men det er selvfølgeligt frivilligt. Vi finder hver aften en restaurant hvor vi spiser sammen, men det er naturligvis frivilligt om du vil deltage.

På rejsen er HPN Foreningens rejseansvarlige også på ferie og har, lige som dig, betalt for turen. Derfor er din pris altid den samme som den ville være på en rejse på egen hånd.

Vi gør det så nemt som muligt.

Den parenterale ernæring fylder meget, og det kan være uoverskueligt at rejse med alt den ekstra bagage. Derfor sørger HPN Foreningen for at din ernæring transporteres til hotellet så den er ankommet før vi ankommer. Får ud kølevarer, leveres flamingokasser i lufthavnen umiddelbart før flyafgang. Vi hjælper hinanden med at få kasserne med helt frem til hotellet. Vi er særdeles taknemmelige for at vores transportør, Buur & Søgaard, både planlægger, pakker og endda betaler for transporten.
Du er som udgangspunkt selv ansvarlig for at få de rigtige varer med på rejsen, men Apoteket og din leverandør af engangsartikler kan hjælpe med vejledende pakkeliste når du skal bestille.
Tjeklisten på rejser med HPN Foreningen er den samme som når du rejser alene.
HPN Foreningen hjælper med din forberedelser og skriver løbende så alt huskes.

Hvem har ansvaret for rejsen

HPN Foreningen arrangerer rejsen i fællesskab med rejsebureauet, og hvis et eller andet ikke er som forventet, er det et anliggende mellem rejsebureauet og dig der har købt rejsen.

Bestyrelsen udpeger en ankerperson/kontaktperson der så vidt muligt, for egen regning, deltager på rejsen som en slags rejseleder. Det er ikke en forudsætning for gennemførelse af rejsen at der deltager en ankerperson fra HPN Foreningens bestyrelse.

Du og din eventuelle ledsager skal kunne klare sig selv under hele rejsen.

Der deltager en sygeplejerske på rejsen. Sygeplejersken kan vejlede og rådgive omkring den parenterale ernæring og stomi, men sygeplejersken kan ikke drages til ansvar for den rådgivning der gives. Skulle sygeplejersken, uanset af hvilken grund, blive forhindret i at deltage, er det ikke en forudsætning for at rejen gennemføres.

Kommende rejser

HPN-foreningens jubilæumsrejse
2026 – vi tager igen til Kreta

Vi har været på Tenerife, Mallorca, Peloponnes, den spanske solkyst, i Athen. I Corona tiden gik turen til Læsø og Sønderjylland, men det bedste sted af alle, var Hotel Omega Platanias på Kreta. Derfor skal vores rejse nummer 10 igen gå til Hotel Omega.

Rejsen er allerede markedsført i det seneste nyhedsbrev, og desuden på to patientarrangementer i henholdsvis Odense og Aalborg. Det har allerede resulteret i en del tilmeldinger.

Vi har forhåndsreserveret 27 pladser, og for første gange vil der være deltagere fra alle de 3 store HPN-Centre i Aalborg, Odense og Rigshospitalet. Vi håber, at du og evt. din ledsager, vil med på HPN-foreningens 10. rejse – først til mølle.

Rejsen er igen planlagt sammen med Bravo Tours. HPN-foreningen skaffer sponsorer der betaler for håndtering og transport af ernæring, og til det det koster at have en sygeplejerske med på rejsen.

Det er vores mål at foreningens rejseaktivitet medvirker til, at du som HPN-patient får mod på at rejse på egen hånd. Det er desuden vores erfaring, at rejseaktiviteten medvirker til at skabe solide netværk blandt HPN-patienter. Vi har mange rejseveteraner med på rejserne. og de er supergode til at inddrage nye HPN-rejsende.

Alle der er medlem af HPN-foreningen kan deltage på vores rejser. Kontingentet er 250 pr. år.

Vi har som sædvanligt sørget for at alt er så nemt som muligt.

  • HPN Foreningen sammensætter en rejse hvor det er overskueligt, såvel praktisk som økonomisk.
  • HPN Foreningen holder kontakten til rejsebureauet.
  • HPN Foreningen sørger for alt det praktiske, så fx ernæring sendes til hotellet før vi ankommer.
  • HPN Foreningen husker dig på alt det der skal være styr på før du rejser.
  • HPN Foreningen har sikret at der deltager en sygeplejerske på rejsen.

Vi rejser fra Kbh. fredag den 25. september 2026 kl. 17.15 og hjem igen fra Kreta den 2. oktober kl. 22.10. Flyvetid 3 timer og 25 minutter.

Der er en 25 km lang bustur fra lufthavnen til hotellet. På hotellet bliver vi taget godt imod, af den allestedsnærværende manager Toni og hans stab.

Hotel Omega er et skønt, ikke særlig stort, familiehotel med hyggelige faciliteter og en pool i midten. Der serveres morgenmand på hotellet, men ellers er det let frokost, salater og drinks/drikkevarer der kan købes. Hotellet er centralt placeret tæt ved stranden og byens hovedgade. I byen er der et fint udvalg af butikker og restauranter. Desuden går der hvert 20. minut bus til Kretas hovedby Chania, der har det hele.

Vi har morgenmad med i prisen, og vi vil hver dag reservere bord på en restaurant i byen. Her kan du, for egen regning, bestille hvad du har lyst til. Vil du hellere på restaurant på egen hånd så er det, fra dag til dag, helt noget du selv bestemmer.

Alt det vi ikke kan planlægge på forhånd, det taler vi om, når vi hver dag kl. 17.00 mødes til happy hour.

  • 1-værelses lejlighed med balkon/terrasse til enebrug, pr. person kr. 8.749 inkl. ture
  • 1-værelses lejlighed med balkon/terrasse til 2 personer, pr. person kr. 7.399 inkl. ture
  • 2-værelses lejlighed med balkon/terrasse til 2 personer, pr. person kr. 7.749 inkl. ture
  • 2-værelses lejlighed i 2 etager med balkon/terrasse til 2 personer, pr. person kr. 7.899 inkl. ture
  • Prisen inkluderer: Fly fra København tur/retur.
  • 1 stk. bagage + 1 stk. håndbagage (kølevarer kommer gratis med flyet).
  • Ophold på Hotel Omega Platainias
  • ¼ pension – morgenmad.
  • Dansktalende Rejselederservice
  • 2 private udflugter inkl. frokost. Der kalkuleres samlet med kr. 1.000 pr. person for begge ture. Program meddeles senere.
  • Transfer til hotellet til og fra lufthavnen.
  • Prisen inkluderer IKKE afbestillingsforsikring og årsrejseforsikring.

 

Bravo Tours skriver
En lille perle i Platanias

Glæd dig til en fantastisk ferie på hyggelige Omega Platanias, der er kendt for sin skønne atmosfære og gode lejligheder. Lejlighedshotellet ligger i rolige omgivelser og har et fantastisk afslappende poolområde.

Lejligheder Omega Platanias er et af vores gæsters favoritsteder på Kreta, og det forstår vi godt. Lejlighederne ligger i grønne, velholdte områder, hvor de er placeret i en u-form omkring hotellets hjerte, nemlig poolen. Her er der god mulighed for at slappe helt af og nyde ferien i fulde drag.

Omega Platanias er beliggende på en sidegade til hovedvejen. Det betyder, du har ro og fred, men samtidig let adgang til byen, restauranter, butikker mm.

500 m fra hotellet finder du den flotte Platanias strand hvor det er muligt at leje liggestole, parasol og få stillet tørsten ved en af de mange strandbarer.

Kun 1 km fra hotellet finder du Platanias havn hvor det blandt andet er muligt at tage en oplevelsestur på havet med en af de lokale både – spørg gerne vores personale på Kreta, de vil altid være behjælpelige med en god udflugt.

www.bravotours.dk/rejser/grakenland/kreta/platanias/lejligheder-omega-platanias

Udflugter:
Der er rigtig gode muligheder for udflugter på Kreta.

Vi har endnu ikke besluttet os for programmet, men vi arrangerer 2 udflugter i samarbejde med Bravo Tours. Vi søger desuden inspiration hos en bekendt med lokalkendskab. Der er samlet indregnet kr. 1.000 i prisen pr. person, til dækning af alle udgifter på de 2 ture.

Vi lægger vægt på at have vores egen bus til rådighed. På den måde styrere vi selv hvor lange stræk vi kører, og antallet af toiletstop og pauser. Vi prioriterer lokale oplevelser, hvor der gerne indgår en god lokal frokost.

Afgang fra hotellet ved 9-tiden og hjemme igen senest kl. 17.

Hvem har ansvaret for rejsen
HPN-foreningen arrangerer rejsen i fællesskab med Bravo Tours, og hvis et eller andet ikke er som forventet, er det et anliggende mellem rejsebureauet og dig der har købt rejsen.

Bestyrelsen udpeger en ankerperson/kontaktperson, der så vidt muligt, for egen regning, deltager på rejsen som en slags rejseleder. Det er ikke en forudsætning for gennemførelse af rejsen at der deltager en ankerperson fra HPN-foreningens bestyrelse.

Du og din eventuelle ledsager skal kunne klare sig selv under hele rejsen.

Der deltager en sygeplejerske på rejsen. Sygeplejersken kan vejlede og rådgive omkring den parenterale ernæring og stomi, men sygeplejersken kan ikke drages til ansvar for den rådgivning der gives. Skulle sygeplejersken, uanset af hvilken grund, blive forhindret i at deltage, er det ikke en forudsætning for at rejen gennemføres.

Buur & Søgaard og Apoteket hjælper med at få vores ernæring bestilt og sendt til feriestedet før vi selv ankommer. Det er dit ansvar, at det er de rigtige varer og den rigtige mængde der bestilles.

 

Tilmelding til rejsen

  • Tilmelding hurtigst muligt, dog senest 15. april.
  • Vi har kun et begrænset antal pladser, derfor skal du afvente godkendelse før du glæder dig.
    – Vi har 27 flybilletter til den nævnte afgang – først til mølle.
    – Der er forhåndsreserveret 10 dobbeltværelser og 7 enkeltværelser på hotellet.
  • Du tilmelder dig ved at skrive til Henning på hah@hpn.dk
  • Eller ring til Henning på 4028 2857 – også hvis du har spørgsmål før du beslutter dig.

Sponsorer på rejsen:

Vi søger sponsorer til halvdelen af det medfører at have en sygeplejerske med på rejsen – i alt kr. 12.000

HPN-foreningen søger sponsorer til dækning af udgifter til den sygeplejerske vi har med på rejsen. Tidligere rejsedeltagere, og andre der ønsker det, vil modtage en færdig ansøgning om sponsorat fra virksomheder, fonde eller privatpersoner.

Tænk over om der I dit netværk findes fonde, virksomheder eller privatpersoner der vil overveje at støtte HPN-foreningen med et større eller mindre bidrag. Ansøgningen udskrives, og det virker bedst hvis den overdrages personligt.

På forhånd

 


Kæmpe tak til HPN-patient og medlem af foreningens bestyrelse, Ellen Merete Andersen fra Odense. Merete har sammen med sin søn søgt en fond, der tilhører hendes afdøde mands arbejdsplads.

Ansøgning har resulteret i et bidrag på kr. 12.000, der dækker ca. halvdelen af de udgifterne til få en specialsygeplejerske med på rejsen.

 

 


Ernæringen og engangsartikler bringes sikkert frem til hotellet.

Buur og Søgaard –
professionel distribution af medicin og tilhørende sygeplejeartikler til patienter i eget hjem.

Buur og Søgaard håndterer vores ernæring. De sikrer at vores ernæring og engangsartikler kommer sikkert frem til hotellet og afholder alle omkostninger i den proces.

Kølevarer leverer Thomas Søgaard direkte i lufthavnen umiddelbart før afgang.

 


 

Desuden har Bravo Tours været behjælpelig med god service og Jet-time betaler for flytransport af kølevarer.