HPN-foreningen er meget glad for endelig at kunne invitere til patientaften – virtuelt – den. 18. november 2020 kl. 17-18.30. Programmet byder blandt andet på foredrag om behandling af korttarmssyndrom med væksthormoner, en brugerfortælling fra pårørende tilknyttet Køge samt introduktion til Min Sundhedsplatform – din mulighed for at følge med i din journal.
Patientaftenen foregår helt corona-venligt og alle fra hele landet kan nemt deltage hjemme fra stuen. Alt du behøver er en computer, en tablet eller en smartphone. Derudover anbefales det at bruge høretelefoner for bedre lyd.
Tilmelding: Alle er velkomne. Du tilmelder dig på medlemsportalen, så vi ved hvor mange der deltager (tryk på linket): https://2872.foreninglet.dk/memberportal/teamenrollment/index/55398 Her kan du også melde dig ind i HPN-foreningen, og dermed støtte op om foreningens arbejde. Når du har tilmeldt dig patientaften, får du tilsendt link til mødet. Linket er først aktivt, 5-10 minutter før mødet starter.
Vejledning:
- Spørg evt. en pårørende om hjælp, hvis du ikke har prøvet det før. Vi vil også gerne hjælpe dig.
- Brug enten computer, tablet eller smartphone. Du behøver IKKE et særligt program.
- Vi anbefaler at du har et par høretelefoner i ørerne, som er tilsluttet din pc/tablet/telefon. Det giver den bedste lydoplevelse, men er ikke en nødvendighed.
- Tryk på det link du har modtaget med email ved tilmelding
- Tryk på boksen Åbn, når den spørger om du vil åbne Zoom Meetings
- Gå på uden brug af video, du bør også have slukket lyden på din mikrofon (mute). Du er velkommen til at skrive en besked i Chatten, f.eks. ”Hej, Jørgen fra Herning er på” Det er helt frivilligt om du vil sige hej på skrift. Hvis der er nogle der ikke har slukket deres mikrofon, gør vi det.
- Når mødet starter, instruerer vi kort i, hvordan du kan stille spørgsmål
- Tag meget gerne en pårørende med til mødet som sidder sammen med dig
Prøvemøde 11/11-20 kl. 17-17.30: Du har mulighed for at teste dit system onsdag d. 11/11 kl. 17-17.30, hvor vi sidder klar på dette link: https://kirkenikulturcenteret.zoom.us/j/85312502283. Hvis du har problemer i dette tidsrum med logge på, så skriv til info@hpn.dk (mellem kl. 17-17.30), evt. med dit telefonnummer, så ringer vi dig op og guider dig.
Seneste kommentarer