Ekstraordinær generalforsamling 2025

17. juni 2025 Kl. 18:00 – 18:30

Sted: Mødet afholdes virtuelt

På den ordinære generalforsamling 30. april, fremlagde bestyrelsen 6 forslag til vedtægtsændringer. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Vedtægtsændringer kræver imidlertid at mindst 2/3-dele af samtlige medlemmer stemmer ja på den ordinære generalforsamling.
Er der ikke så mange til stede kan der efterfølgende indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling. Her kan forslagene vedtages med 2/3-dele af de fremmødtes stemmer.

Derfor fremsættes nu samme forslag til vedtægtsændringer, som blev fremlagt på den ordinære generalforsamling.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller
  2. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer:
    Uddybning af hvert enkelt forslag vedlægges som bilag.
    Bestyrelsen foreslår følgende vedtægtsændringer:
    1. §1 stk. 2 – Hjemsted ændres til den til en hver tid siddende formands hjemadresse.
    2. §4 stk. 1 – Begrebet støttemedlem fjernes fra vedtægterne.
    3. §4 stk. 1 – Mulighed for livslangt medlemskab fjernes.
    4. §7 stk. 1 – Antallet af medlemmer i bestyrelsen ændres fra 5 til 5 – 7. I konsekvens heraf tilrettes
      i. desuden, at det er hensigten, at mindst et flertal af medlemmerne er brugere af HPN.
    5. §7 stk. 3 – Pligten til at konstituere sig med en sekretær fjernes.
    6. §7 stk. 5 – I konsekvens af ændringen i §1, ændres så bestyrelsen er beslutningsdygtig når et flertal
      i. af medlemmerne er til stede.
  3. Valg af revisor. Gitte Buur blev på generalforsamlingen indvalgt som suppleant til bestyrelsen og kan derfor ikke fortsætte som revisor. Bestyrelsen indstiller ny kandidat på mødet, andre kan også melde sig.
  4. Eventuelt

Tilmelding ved at trykke her. Ved tilmelding registreres du som deltager og får samtidigt tilsendt et link til det virtuelle møde, som du skal bruge på selve dagen.

Har du problemer med tilmeldingen, er du også velkommen til at skrive til os på info@hpn.dk.

 

Bilag til dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling i HPN-foreningen 17. juni 2025

Redegørelse for forslag til vedtægtsændringer.

HPN-foreningens bestyrelse består af 5 medlemmer, hvoraf mere end halvdelen tilstræbes at være HPN-brugere. I praksis oplever vi at medlemmer i bestyrelsen i perioder har behov for en pause. Som oftest af helbredsmæssige årsager.

Sker det, går det ud over tempoet og aktivitetsniveauet, og for at minimere den konsekvens, så foreslås at vedtægternes §7 stk. 1, ændres til at give mulighed for at tilføre flere ressourcer, ved at vælge op til 7 bestyrelsesmedlemmer.

Det øvrige forslag til vedtægtsændringer er enten konsekvensrettelser af ændringen i §7 stk. 1 eller ændringer hvor den gamle formulering ikke længere er aktuel.

§1 stk. om hjemsted foreslås:

Tekst foreslås ændret fra ”Foreningen har hjemsted på Rigshospitalets, Medicinsk Gastroentologisk Klinik, Københavns Kommune”.

Til ”Foreningen har hjemsted på privatadressen for den til enhver tid siddende formand. Formanden fremgår af hjemmesiden.”

§4 stk.1 og 4 om medlemskreds foreslås ændres så:

Ordet ”støttemedlemsskab” fjernes fra afsnit 1. I dag er det udelukkende muligt at være almindeligt medlem.

Afsnit 2 om ”Livslangt medlemskab” falder bort. Den type medlemskab er aldrig anvendt.

§7 stk. 1 om antal medlemmer i bestyrelsen ændres fra 5 til 5 – 7.

Tekst i linje 1 foreslås ændret fra ”Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer”.

Til: ”Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 – 7 medlemmer.

Tekst i linje 3 foreslås ændret som konsekvens af rettelsen linje 1, fra ”Det er hensigten, at mindst 3 medlemmer (flertal) af bestyrelsen skal være brugere af parenteral ernæring på valgtidspunktet, og dette skal tilstræbes så vidt muligt”.

Til: ”Det er hensigten, at et flertal i bestyrelsen skal være brugere af parenteral ernæring på valgtidspunktet”.

§7 stk. 3 om konstituering foreslås ændret så:

Ordet ”sekretær” fjernes fra teksten. I praksis går sekretæropgaven på omgang blandt flere.

§7 stk. 5 bl.a. om hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig:

Foreslås i linje 2, som konsekvens af ændringen i §7 stk. 1, ændret fra ” Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 hhv. 5 medlemmer er til stede, heraf skal formand eller næstformand være den ene.

Til: ”Bestyrelsen er beslutningsdygtig når et flertal af medlemmerne er til stede. Heraf skal formand eller næstformand være den ene”.

Tekst i vedtægterne der ikke er direkte nævnt ovenfor, forbliver uændret.