Rejs med HPN
Torremolinos , Costa del Sol, 4.-11. Oktober 2020
Vi booker logi på det 4-stjernede hotel Blue Sea Gran Hotel Cervantes, der ligger i centrum af byen
Hotel og flytider
København – Malaga
Afrejse København | d. 04/10 kl. 07:25 – 11:15 |
Afrejse Malaga | d. 11/10 kl. 12:05 – 15:45 |
Pris pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse | kr. 6.698 inkl. ture |
Tillæg for eneværelse pr. person | kr. 1.600 |
Priserne er foreløbige indtil tilmeldingen er endelig
Om Hotellet
- Godt hotel i centrum og 500 meter fra stranden
- Midt i Torremolinos, med en fantastisk udsigt over havet, ligger Blue Sea Gran Hotel Cervantes. Her finder I et moderne, komfortabelt hotel med gode faciliteter og en rigtig god beliggenhed.
- På hotellet er der et stort udendørs pool-område, hvor der mulighed for en dukkert eller ren afslapning på den store solterrasse. På tagterrassen er der også en overdækket, opvarmet pool med en smuk udsigt over omgivelserne.
- Hotellet har tre barer og en restaurant, der både serverer nationale og internationale retter.
Vil I gerne ud at spise, er der masser af restauranter i området.
Turen inkluderer
–Prisen inkluderer: Fly København – Malaga t/r med SAS, Lufthavnsskatter/afgifter, bagage og håndbagage samt bidrag til Rejsegarantifonden.
–SAS forventes gratis at transportere kølevarer som ind-tjekket bagage.
–Ophold på Blue Sea Gran Hotel Cervantes i delt dobbeltværelse.
(mulighed for ekstra køleplads i hotellets køkken pr. forespørgsel).
–Morgenmad på hotellet
–Heldags udflugt til Gibraltar m. dansk rejseleder
–Heldags udflugt til Ronda m. dansk rejseleder
–Heldags udflugt med vin og/eller citrus besøg m. dansk rejseleder
–Tansfer til og fra lufthavnen
Prisen inkluderer IKKE afbestillingsforsikring og årsrejseforsikring.
Torremolinos By
Torremolinos er en by i den sydlige del af Spanien, også kaldet Andalusien. Byen er forstad til Málaga og har knap 70.000 indbyggere. Den ligger på Costa del Sol og er et populært feriested.
I byen bor der en blanding af lokale og fastboende udlændinge samt turister på hotellerne.
Byen tilbyder desuden en masse restauranter, cafeer og også shopping. Ydermere er det nemt at tage til Malaga med tog (kører 3 gange i timen) her er der endnu mere shopping. Toget stopper også ved Plaza Mayor som er en shopping by med butikker og restauranter og i løbet af 2020 åbner også en stor designer outlet med 100 butikker
Ture på rejsen - Gibraltar
Gibraltar: Britisk oversøisk territorium,
Statsoverhoved Dronning Elizabeth II.
Arealet er 6,5 kvadratkilometer, og området grænser op til Spanien på 1,2 km. Kystlinjen er 12 km lang. Højeste punkt er Gibraltarklippen, der er 426 m høj.
Befolkning i 2014 var ca. 29.000 indbyggere, der består af flere etniske grupper: spaniere, italienere, briter, maltesere, portugisere med flere. Det officielle sprog er engelsk.
Attraktioner: Gibraltars svævebane, der går fra den botaniske have til toppen af Gibraltarklippen.
En af de største attraktioner på halvøen er de vildtlevende berberaber. Aberne holder til på Gibraltarklippen, og de er en stor turistattraktion.
Ture på rejsen - Ronda
Ronda er en mindre by i provinsen Málaga i Andalusien i det sydlige Spanien. Ronda, der har 33.877(2019) indbyggere, er en af landets ældste byer og regnes som tyrefægtningens vugge.
Fra Ronda til Malaga ved Middelhavet er der ca 100 km. Byen ligger på en højslette, 750 m.o.h. og den 120 meter dybe kløft El Tajo deler byen i to, den ældre og mauriske bydel La Ciudad og den yngre El Mercadillo.
Der er tre broer over kløften, Puente Nuevo (Den nye bro) fra 1793, Puente Viejo (Den gamle bro) fra 1616 og Puente Romano fra romertiden. Puente Nuevo er et flot bygningsværk og et velbesøgt turistmål, hvorfra der er en spektakulær udsigt over den dybe kløft.
I Ronda findes den ældste tyrefægterarena i Spanien, Plaza de Toros de Ronda[2]. Den er bygget i neoklassisk stil i 1785 af arkitekten José Martin de Aldehuela, som også var arkitekt på broen Puento Nuevo.
Ture på rejsen - Vin fra Andalusien
Rejsebureauet har fået til opgave at arrangere vores helt egen tur.
Den skal omfatte besøg hvor vi stifter bekendtskab med vine/hedvine fra Andalusien, måske kombineret med citrusplantager.
Andalusien er Spaniens mest sydlige provins. Andalusien er kendt for sine hedvine, nærmere bestemt sherry. Der fremstilles også almindelig vin.
Turen kan ændres til en anden såfremt det ikke lykkes rejsebureauet at få den arrangeret
Dit afsnit går her
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
Tilmeld dig rejsen
Skriv til Henning herunder for at tilmelde dig og evt. din familie til rejsen, eller skriv for at få mere at vide.