HPN Foreningen har de sidste år arrangeret 5 rejser. De første tre gik til Tenerife og Athen, de senest to gik, på grund af Corona situationen, til henholdsvis Læsø og Sønderjylland.

Foreningens rejseaktivitet skal medvirke til at HPN-patienter selv får mod på at tage på rejser, og det er vores erfaring at rejseaktiviteten medvirker til at skabe netværk blandt HPN-patienter.

Alle der er medlem af HPN Foreningen kan deltage på vores rejser. Kontingentet er 250 pr. år.

Vi har som sædvanligt sørget for at alt er så nemt som muligt.

  • HPN Foreningen sammensætter en rejse hvor det er overskueligt, såvel praktisk som økonomisk.
  • HPN Foreningen holder kontakten til rejsebureauet.
  • HPN Foreningen sørger alt det praktisk så fx ernæring sendes til hotellet før vi ankommer.
  • HPN Foreningen minder om alt det der skal være styr på før du rejser.
  • HPN Foreningen vil, så vidt muligt, sikre at der deltager en sygeplejerske på rejsen.

Vi rejser fra København d. 2. oktober kl. 7:25, og hjem igen fra Malaga 9. oktober kl. 12.05.

Vi bor på kategori 4 hotellet ”Blue Sea Gran Hotel Cervantes” Costa del Sol – Torremolinos. Det ligger i centrum, 500 meter fra stranden. Læs mere om hotellet på nettet.

Vi har tradition for kun at spise morgenmad på hotellet, og så ellers hver dag satse på at finde en ny restaurant i området hvor vi spiser aftensmad. Det bestemmer man naturligvis selv.

Pris pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse:                                   kr. 6.549 inkl. ture
Tillæg for eneværelse pr. person:                                                                      kr. 849

  • Prisen inkluderer: Fly København – Malaga t/r med SAS, Lufthavnsskatter/afgifter, bagage og håndbagage samt bidrag til Rejsegarantifonden.
  • SAS forventes gratis at transportere kølevarer som ind tjekket bagage. 
  • Ophold på Blue Sea Gran Hotel Cervantes i delt dobbeltværelse.
    (mulighed for ekstra køleplads i hotellets køkken pr. forespørgsel).
  • Morgenmad på hotellet
  • 3 udflugter
  • Transfer til og fra lufthavnen.
  • Prisen inkluderer IKKE afbestillingsforsikring og årsrejseforsikring

Udflugter

Ronda – en uforglemmelig by

Ronda er en af Spaniens ældste byer, og her er ganske enkelt pragtfuldt! Dagens udflugt tager os med til nogle af byens spændende attraktioner, og flere af Spaniens allerflotteste foto- og udkigspunkter. Vi starter dagen med en rundtur i byen, der ganske unikt ligger på en klippe godt 750 meter over havet. Byen er delt i to af en lang kløft, hvor Guadalevín-floden løber igennem, og tre broer spænder sig over kløften i ca. 100-120 meters højde.

Gibraltar

Lige syd for den spanske solkyst ligger et lille stykke af Storbritannien – Gibraltar eller Tariks klippe, som det

betyder. Når man krydser grænsen, kan man hurtigt se forandringerne. Her er røde telefonbokse, britisk

skiltning og ofte høres et klingende engelsk. På halvøen ser vi den flotte drypstenshule Sankt Michaels Grotte og de frække, vilde Gibraltar-aber. Pas på værdigenstande! Gibraltar-aberne er berømte og berygtede for deres lange fingre. Her kan købes toldfrie cigaretter, alkohol og parfume.

Inklusive transport og klipperundtur. HUSK PAS!

Besøg på citrus plantage og vingård:

Vi besøger først en citrus plantage, hvor vi bliver vist rundt og får lov at smage de forskellige frugter. Derefter kører vi til en vingård, hvor vi får en rundvisning og bliver sat ind i selve produktionen af vinen. Også her får vi også lov at smage på deres produkter.

Hvem har ansvaret for rejsen

HPN Foreningen arrangerer rejsen i fællesskab med Bravo Tours, og hvis et eller andet ikke er som forventet, er det et anliggende mellem rejsebureauet og dig der har købt rejsen.
Bestyrelsen udpeger en ankerperson/kontaktperson der så vidt muligt, for egen regning, deltager på rejsen som en slags rejseleder. Det er ikke en forudsætning for gennemførelse af rejsen af der deltager en ankerperson fra HPN Foreningens bestyrelse.

Du og din eventuelle ledsager skal kunne klare sig selv under selve rejsen.
Det forventes, at en sygeplejerske deltager på rejsen. Sygeplejersken kan vejlede og rådgive omkring den parenterale ernæring og stomi, men sygeplejersken kan ikke drages til ansvar for den rådgivning der gives.
Der er ikke en forudsætning for gennemførelse af rejsen at der deltager en sygeplejerske.

Buur & Søgaard og Apoteket hjælper med at få vores ernæring bestilt og sendt til feriestedet før vi ankommer. Det er patientens ansvar at det er de rigtige varer og den rigtige mængde der bestilles.

Tilmelding til rejsen

  • Tilmelding skal ske senest 15. maj, men meget gerne tidligere, så vi ved om turen bliver til noget.
  • Der er forhåndsreserveret 16 pladser.
    • Eller Ring til Henning på 4028 2857 – også hvis du har spørgsmål før du beslutter dig.

Visits: 0